Dyrere mejeri-produkter skubber det samlede prisniveau op
Over det seneste år er prisniveauet i Danmark steget med 1,2 procent - og det skyldes særligt at charterrejser, mælk, æg og ost er blevet dyrere.
Da Danmark Statistik i februar lavede samme måling for prisudviklingen over det seneste år, var priserne steget med 1,1 procent. Det betyder, at priserne er vokset hurtigere i marts end i februar.
Hvorvidt der samlet set er en stigning i prisniveauet opgøres gennem et forbrugerprisindeks.
Ikke alle priser udvikler sig i samme retning. Eksempelvis er tøj og sko blevet billigere over det seneste år. Det er dog ikke alle, der kan nyde lige godt af den udvikling. Det er særligt et fald i kvindetøj, der driver nedgangen, skriver Danmark Statistik.
Modsat er boligudgifter såsom elektricitet den største faktor til den samlede prisstigning.
Målt over det seneste år er den stigning i priser sket i kategorien uddannelse. Det er særligt prisen på privatskoler, der er gået i vejret og har fået hele kategorien til at vokse 2,9 procent i pris på et år.
/ritzau/